AALBRA

FSN AAL BRA eller i daglig tale AALBRA
er en militær forkortelse af navnet
Flyvestation Aalborg Brass Band


Orkestret består af ca. 25 uniformerede amatørmusikere, hvoraf efterhånden kun et fåtal har erhvervsmæssig tilknytning til flyvestationen. Vi har et fantastisk godt forhold til Flyvestation Aalborg, som stiller et meget velegnet øvelokale til rådighed og bærer hovedparten af orkestrets driftsudgifter.
På alle måder støtter flyvestationens ledelse op om vort arbejde.
Vores motivation er derfor også tilsvarende høj, når stationen kalder på vores indsats.

Hvor spiller vi?

Vi optræder i forbindelse med officielle begivenheder i Flyvevåbnet.

Anledningen kan være flagparader, hvor kommandofanen skal overbringes til personel som udsendes på mission, og chefskifte, paroler, medaljeuddeling m.m. Desuden spiller vi underholdningskoncerter i militært regi, og deltager i civile arrangementer.

Året begynder som regel med, at vi spiller i forbindelse med Nytårsparolen på Flyvestation Aalborg, Militær Nytårsgudstjeneste i Budolfi Kirke og Forsvarsbrødrenes Jubilar- og Optagelsesfest. Uden for militært regi spiller bandet til mere traditionelle arrangementer og underholdning af forskellig art. Vi har for eksempel spillet den 2. juli hvert år gennem tre årtier, i forbindelse med Dansk Amerikansk Klubs gardenparty.

Vort repertoire indeholder naturligvis musik til de officielle begivenheder i Flyvevåbnet, men også nye arrangementer af populær underholdningsmusik og et mere klassisk repertoire, samt swingende brass band musik.

Du kan også spille med

Vi har et ønske om at få tilført ekstra kræfter på solokornet/Eb-kornet. Er du musikeren, som vil prøve kræfter i et velspillende brassband, hvor der også er plads til at udøve sine solistiske ønsker, hører vi gerne fra dig.

Gruppefoto optaget den 2. juli 2022 før den sidste koncert med vores mangeårige dirigent Gert Nørgaard.


Bestilling af orkestret?

Forespørgsel om orkestrets deltagelse kan rettes til formanden for Flyvestation Aalborg Brass Band, Johnny Andersen, mobil 22 33 94 02 eller via kontaktsiden.

Historien bag AALBRA

De mange enhedsjubilæer i flyvevåbnet startede med Esk. 726, som den 1 august 1977 havde 25 års jubilæum. I den anledning mente…
Læs videre her…

Dirigenter og formænd

AALBRAs første dirigent svinger taktstokken…
Læs videre her…